Van gogh ku' ik' ha' malet mit vue

Fra altanen ud over min by

Folk sir' til mig jeg er syg for tiden

Men jeg føler mig på toppen, som øjet på pyramiden

Jeg ruller ind til siden

Hun spørg'mig er der plads

Jeg sir' masser plads

Hun ler som var jeg lattergas

Hendes snakken gir'mig masser stress

Men snart ligger hun lige, som et vatterpas

Lyserøde skyer fra min søde blunt

Beskidte ord fra hendes røde mund

Krokodille-tåre fra hendes blå øjne

Hvis det stod til mig, ja, så lå vi nøgne

På toppen der hvor sneen daler

Ingen smalle steder, nej, der' ingen kvaler

Hun spørg'hvor jeg vil hen, i så sen en alder

For hun vil gern' i byen, hun sir' sneen kalder

Hun vil gern' i byen eller, ha' de nye stiletter

Eller sygebiletter, til et fly der letter

Hun ved godt jeg har mang' peng'

Så, hun slænger sig i slang'skind

Det'da lettere bizart, at jeg kennder hend's far

Men ingen anelse har om hvor jeg kender hend' fra

Jeg tænder cigaren, hun sir'hun har venner i baren

De knokler sikkert rigtig hårdt for de penge de har